|
|
|
|
| |
Reservedelsgrupper |
Dengang (i 50'erne og 60'erne) da de fleste reservedelsnumre var sammensat af en modelkode og et tal (plus evt. noget mere), kunne man oprindelig af det første ciffer i tallet se hvilken gruppe, reservedelen tilhørte.
Den type reservedelsnumre er sammensat af et bogstavprefix, der angiver modeltypen, et gruppenummer, der som regel er på 3 cifre (startende med nummeret på hovedgruppen), der angiver hvilket organ på bilen, der er tale om, og som også bruges i reparationshåndbøger m.v., og et nummer på 1 til 3 cifre, der angiver præcis hvilken del af det pågældende organ, der er tale om. Endelig kan det være efterfulgt af et bogstav, der bruges til at angive forskellige udgaver/varianter af den samme del, f.eks. højre/venstre eller ændret udførelse. F.eks. er AZ 313 01 en koblingsskive til en 2CV personbil af den type, der bruges sammen med udrykkerleje i grafit, medens AY 313 01 er en koblingsskive til den type kobling, hvor udrykkerlejet er et kugleleje. AZ 313 01 a er en koblingsskive med 10 riller, der blev brugt før april 1966, medens AZ 313 01 c er en type med 18 riller, der blev brugt efter denne dato. Hvis sådanne suffix-bogstaver bruges til at angive forskel på højre/venstre, angiver det første af de to bogstaver i alfabetisk rækkefølge som regel venstre.
Gruppebetegnelsen består af et ciffer, der angiver hvilken del af bilen (eller gruppe af organer, som det hedder på fransk) reservedelen tilhører, efterfulgt af et eller to bogstaver, der angiver hvilken model reservedelen oprindelig var tiltænkt. Imidlertid kan en reservedel også sagtens passe på andre dele af bilen eller på andre modeller, men første gang en reservedel kom i kataloget, havde den den angivne gruppebetegnelse. Dette er dog ikke helt statisk, da der faktisk er eksempler på at nogle reservedele har skiftet gruppebetegnelse i løbet af deres levetid.
Herunder er der oversigter over gruppebetegnelser. Disse har ændret sig en del i tidens løb, så den præcise opdeling af reservedelene fremgår for hver enkelt model af modellens reservedelskatalog. Men i almindelighed ser det ud som anført i nedenstående tabel.
| Organgruppe | Klassisk inddeling 1948-70 | Nyere inddeling fra 1972 |
|---|---|---|
| 1 | Motor (kun) | Motor, gearkasse, gearskift |
| 2 | Ydre organer for motoren | Ydre organer for motoren: tænding, generator, starter, karburator, luftfilter, manifold |
| 3 | Kraftoverførselen (kobling, gearkasse, drivakseler) | Hjul, hjulophæng, affjedring, hydraulik, styretøj |
| 4 | Forbindelsen til jorden (hjulophæng, bremser, styretøj) | Bremser, bremserør, bremse- og koblingspedaler, drivakseler |
| 5 | El-system | Instrumenter og betjeningsorganer, elsystem |
| 6 | Sikkerhed, komfort, værktøj | Motorophæng, brændstofsystem, udstødning, kølesystem, klimaanlæg, kofangere |
| 7 | Chassis, bundramme, (bærende) karrosseri | Ydre karrosseridele, vinduer, låse, instrumentbord |
| 8 | Karrosseridele | Indvendig aptering, værktøj og hjultilbehør |
| 9 | Interiør | Dele, der ikke hører til en bestemt gruppe |
| 10 | Dele, der er specielle for el-biler |
Hvornår der skiftes fra den ene inddeling til den anden er det ikke til at se en helt skarp skæringsdato for, men hovedreglen er at den gamle inddeling kan ses som første ciffer i numrene af typen H 912 6 (her altså gruppe 9), samt som første ciffer i planchenumre på reservedelskataloger og numre på arbejdsoperationer i reparationsmanualer, medens den nye inddeling kan ses i "familie"-angivelser foran de egentlige reservedelsnumre og som kapitlerne i reservedelskataloger fra ca. 1972.
Nogle eksempler: I en vis periode i første halvdel af 1990'erne
brugte Citroën denne type reservedelsetiketter hvor det var
særligt tydeligt med et "Famille"-felt, hvor der nogle gange var
angivet hele familie-betegnelsen i form af gruppenumme samt den to-bogstavs
modelkode, eller andre gange blot gruppenummeret - i dette eksempel 8,
som viser at
vi har at gøre med en interiørdel.
Når modelbetegnelsen mangler, er det ikke fordi delen
nødvendigvis passer på flere modeller - denne her passer
f.eks. kun på Visa. Men
efterhånden i løbet af 1990'erne går man fra den
fulde familiebetegnelse, over blot gruppenummeret (som her) til slet ikke at
skrive det på etiketterne. Det blev imidlertid fortsat brugt i reservedelskataloger mv.
Her er reservedelsgruppen 7 en del af "familiebetegnelsen" 7GX
foran det egentlige
reservedelsnummer
Her er der ikke noget separat gruppenummer, men det behøver vi jo heller
ikke, da denne reservedel er navngivet efter den klassiske metode 1948-70, hvor
det er enkelt at se at denne del hører til en HY i gruppe 2,
Hvis man ser godt efter, kan man se at der er et lille 4-tal mellem stjernerne
foran reservdelsnummeret. Det angiver at det er gruppe 4, hvilket passer med
at dette er en bremsedel, men altså
ikke noget om hvilken model, der er tale om (her CX).
Denne skrue passer på en LN (kan man se af modelkoden RB), og
eftersom der er "familie"-angivelse (9RB) af
den nyere type efter 1972, skal vi bruge den nye inddeling hvor gruppe
9 betyder at den betragtes som en generel type skrue, der hører til
forskellige steder på bilen.
Men en advarsel: På de nyere reservedele er man holdt op med at forsyne
etiketterne med gruppenummer. Denne baklyskontakt til en AX er iflg.
reservedelskataloget
i gruppe 5, men 1-tallet på pakningen angiver at styktallet
i pakningen er 1. "Q" for quantité.
Som altid skal man huske sin kritiske sans. Der kan være en fejl
på spil som f.eks. her hvor
gruppenummeret er "A". Det skulle selvfølgelig være "4".
Her er et eksempel på gruppeinddelingen den gang den startede, med det
første 2CV reservedelskatalog (her fra 1953), hvor der faktisk er ofret
et par sider på at forklare nummersystemet.
Et eksempel på den nyere inddeling - her i en prisliste fra 1987.
Mystik for de særlige nørder 1971-74
Til sidst et lille PS for de særligt nørdede. I de år
lige efter 1970 hvor man fik de nye reservedelsnumre af typen 5 000 000
og var i gang med at indføre den nye gruppeinddeling som
kapitler i reservedelskatalogerne, angav man i
kataloger numrene af typen 5 000 000 med et præfix bestående af et
tal og et bogstav. Bogstavet er klart
en modelbetegnelse, men cifret er ikke
de kendte gruppenumre - hverken efter det gamle eller det nye system. Tallet
kan endda også være 0.
Et eksempel på det kan man se i D-model katalog 611 fra 1972,
hvor en hel motor er i gruppe 8. Det giver selvfølgelig ingen mening
i forhold til de gruppeinddelinger, vi ellers kender til.
...og fra samme katalog hvor en hel flok koblingskomponenter er i gruppe 1
medens koblingskorrektøren er i gruppe 9
...og endnu et eksempel fra dette katalog, hvor luftindtaget til
indsprøjtningssystemet er i gruppe 4,
medens spjældakselen er i gruppe 1
Fra Méhari-katalog 632 fra 1974, hvor sprinklerpumpen er i gruppe 2
(og ikke i gruppe 5 som den plejer)
Denne type præfix var også brugt på reservedelsetiketter
i samme periode. Det kan man f.eks. se på dette sidespejl,
som nu om dage er i gruppe 7 (eller gruppe 5 efter det gamle system),
men altså på dette tidspunkt var i gruppe 2.
Denne praksis har jeg først set i katalog nr. 601 (H) fra juli 1971, og herefter i de følgende kataloger op til og med katalog nr. 648 (D) fra juni 1974. I dette D-modelkatalog man kan se gruppenumre efter både dette system og det efterfølgende i en blandet forvirring. Det ser faktisk ud som der er en gradvis indfasning af det nye system allerede fra 1972, med gruppenumre fra de to systemer, side om side. Det tyder på at disse "underlige" gruppenumre kun rigtigt var på dagsordenen i et årstid!
Det næste katalog i kronologisk rækkefølge jeg har adgang til, er 2CV-kataloget 659 fra april 1975, hvor man pÃ¥ nær nogle helt få tilfælde er overgået udelukkende til de nye organgruppenumre.
Et forsøg på at sammenholde de observerede grupper fra denne periode har jeg samlet her:
| Organgrupper 1971-74 | Typer reservedele i gruppen |
|---|---|
| 0 | Uspecifikke smådele (skruer, møtrikker etc) |
| 1 | De fleste ting, mindre modelspecifikke dele |
| 2 | Større modelspecifikke dele: motordele, eldele mv |
| 3 | Måtter, kaleche |
| 4 | Indsugning, udstødning og brændstofsystem |
| 5 | Rør og slanger |
| 6 | Sæder, kabine |
| 7 | Ramme, karrosseri, skærme, døre og klapper |
| 8 | Motor og gearkasse komplet og store dele heraf |
| 9 | Større samlede enheder (nogle motordele, dynamoer, hydraulikregulatorer, relæbox) |
Dette giver mindelser om "Rayon"-systemet, der blev brugt i tiden op til denne periode, og som ellers så ud til at blive simplificeret til tre kategorier og måske helt at forsvinde. Men her er det som om organiseringen af lageret bliver synligt igen - for en kort periode.
All these documents are freely available
No sharing limitation !
Return to Home Page Contact me !